fbpx
Vælg en side

Det officielle navn bliver Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942.

Kenneth Larsen, som har været forpagter siden 1992, afløses af Henrik Ravnemose.

Henrik Ravnemose, der er 48 år, er uddannet kok og sommelier. Han har haft restauranterne Horizonten og Brasserie 33 på Køge Havn og har været køkkenchef på Vallø Slotskro og senest Svogerslev Kro.

Henrik Ravnemose vil køre forsamlingshuset videre med private fester og mad ud af huset, men derudover har han planer om en række andre aktiviteter. Der bliver et åbningsarrangement med en tre retters menu, en winemakers dinner, hvor Philippe Secondé fra huset Edmond Barnaut kommer på besøg, en fiske- og skaldyrsaften med varer fra den lokale fiskehandler, en vildtaften til efteråret med dyr fra de lokale skove samt naturligvis de klassiske julefrokoster.